Generalforsamling 30. marts 2016
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Oldermand aflægger beretning
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4. Fastlæggelse af kontigent
5. Valg af oldermand – ikke på valg
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter
8. Behandling af indkomne forslag
9. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indleveret skriftligt til Laugets adresse, Markstykkevej 16, 2610 Rødovre inden 14 dage før generalforsamling, jf. kapitel 5.2.3.
Valg af dirigent.
Oldermanden foreslog Adm. Direktør Mads Raaschou, som blev valgt. Mads Raaschou takkede for valget, og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Oldermandens beretning.
Oldermanden startede med, at byde velkommen samt takke Nykredit for lokalerne. Herudover bød Oldermanden velkommen til Laugets revisor samt Oldermanden for Københavns Murer- og Tømrerlaug.
Oldermandens beretning blev delt op i 3 beretninger, nemlig Dansk Byggeri, Uddannelse samt beretning om hvad der er sket i Københavns Snedkerlaug.
Dansk ByggerI:
Dansk Byggeri sætter fokus på følgende:
· Politisk indflydelse
· Billig job-ordningen
· Arbejdsklausuler og kædeansvar
· Byg-garanti
· Miljø
Ønsker Laugets medlemmer en uddybelse af ovenstående, kan man til enhver tid læse op såvel via diverse orienteringer, medier samt hjemmeside.
Uddannelse:
Der er p.t. stor tilgang til faget, som er fordoblet siden 2013. Problemet er nu, at finde flere praktikpladser og pladser til dem der afslutter uddannelsen, så der opfordres til at tage så mange lærlinge som muligt. Der er også p.t. flere med højere uddannelse der søger ind – også en fremgang for vores håndværker uddannelse.
Der søges p.t. at opnå et større AER når lærlingene er på skole. Vi ønsker naturligvis fuld dækning, men denne opgave ligger hos vores repræsentanter hos Dansk Byggeri.
Lauget:
Færdiggørelse af vores nye og flotte domicil er desværre ikke så langt som forventet. Der er ”små” ting der mangler, men der er desværre ingen dato endnu.
Herudover redegjorde Oldermanden for diverse arrangementer såsom; Det Kgl. Teater i maj, turen til Hven, fælles mødet med Murer- og Tømrerlauget og til slut nytårsfesten i januar.
Oldermanden takkede til slut bestyrelsen for deres arbejde og opbakning samt en stor tak til de laugsbrødre der gør et stort arbejde indenfor uddannelse og som repræsenterer lauget i andre sammenhænge – Tekniske skoler, Snedkersektionen samt Dansk Byggeri.
Regnskabet.
Laugets revisor gennemgik meget detaljeret årsrapporten.
Regnskabet gav ikke anledning til yderligere, og blev herefter godkendt af generalforsamlingen.
Fastlæggelse af kontingent:
Det blev indstillet, at kontingentet for 2016 forbliver uændret i forhold til 2015.
Indstillingerne vedrørende kontingentet blev tiltrådt.
Valg af Oldermand.
Older manden ikke på valg.
Valg af bestyrelse.
Der er i år ingen der er på valg.
Valg af 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter.
Annette Daley og Janus Olesen accepterede genvalg. Herudover blev Christian Nielsen genvalgt som revisorsuppleant.
Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet nogle forslag.
Eventuelt
Der blev under eventuelt drøftet følgende:
Priser på arrangement for Laugets passive medlemmer
Laugets hjemmeside
Kommentarer og forslag blev besvaret og noteret.
Oldermanden sluttede herefter generalforsamlingen af med en tak til dirigenten samt for god ro og orden.